Danmarks sejeste tv-program Troldspejlet besøgte sidste forår Taynikma-drengene, der var i fuld gang med filmen Legenden om Rax. Filmen havde premiere på DR Ramasjang nytårsdag, og den 7. januar kunne du se interviewet med Jan og Merlin. Her fortalte de om arbejdet med filmen og den særlige “motion comic”-stil, den er lavet i.
I “Faktisk”-tillægget i sidste uges Weekendavisen var der et lille interview med Jan og Merlin om både den seneste Taynikmabog og filmen Legenden om Rax.
Hvis ikke du allerede har avisen, så sus ned på biblioteket og find den i bunkerne!
Hvis du ikke allerede har grunde nok til at sidde klistret til DR Ramasjang på søndag (1. januar 2012) kl.16.20 for at se Taynikma-filmen, så får du lige en mere:
Du kan vinde signerede Taynikma-bøger og plakater, men så skal du også følge med fra start til slut og ha’ øjnene med dig.
Taynikma: Legenden om Rax foregår længe før Kotos eventyr, men vi har alligevel gemt figurer fra bogserien forskellige steder i filmen. Hold godt øje og notér navnene på de figurer, du kender. Bagefter suser du ind på Ramasjangs hjemmeside og udfylder sedlen.
Julen er overstået, men ventetiden er ikke slut endnu. Spændt sidder vi og venter på 1. januar 2012 kl. 16.20, hvor vi endelig kan se Taynikma på DR Ramasjang.
Vi ved det er mange dage at holde til, men her er et lille smugkig til vores trofaste læsere:
- “Der skal ikke ligge bøger og flyde på gulvet” udbrød en elev, men det var slet ikke tilfældigt rod. Ellen Jørgensen fra Skærbæk Skolebibliotek havde nemlig fået en genial idé til at lokke eleverne hen til hylderne. Hun havde lavet store flotte kopier af alle siderne af den første Taynikma-bog og klistret dem fast til gulvet i en lang række.
-” Da jeg havde tapet de første laminerede forstørrelser på gulvet, var der flere, der ville samle dem op,” fortæller Ellen Jørgensen. Andre spurgte hvorfor de sider lå der, og et par store elever sagde til kammeraterne, da de gik forbi: “Det er en god bog, den har jeg læst.”. Der blev lagt et par nye sider op hver dag, så opklæbningen af hele bogen tog 2 – 3 uger. Der blev talt om bøgerne på en anden måde, end når de står på hylderne, og både elever og lærere var optaget af serien, der efterfølgerne har været flittigt udlånt. Opsætningen af bogen på gulvet må siges at være en succes, som jeg gerne vil anbefale andre at prøve.”
Lad det være en opfordring. Der er altid nye måde at opleve eventyret på!
En prisvindende actionserie, der blander fantasy-bog og manga-tegneserie. Foreløbigt har serien solgt over 150.000 eks. i Danmark. Serien udkommer i tolv lande, og der er trykt over en halv million Taynikmabøger i alt.
Visit the international Taynikma-site Her kan du også se tjekke TAYNIKMA-FILMEN!
Seneste kommentarer